Kom godt i gang med renoveringen af huset

De fleste husejere kender følelsen af, der er noget, man gerne vil have lavet om ved ens hjem. Udendørs, indendørs eller begge dele. Nogle er gode til at overskue, hvor de skal starte og får gjort noget ved tingene løbende. Det kan også være svært at prioritere rækkefølgen. Skal facaden pudses og males først? Eller er det vigtigere at få gulvtæppet af og slæbet trægulvet under?

Uanset hvilke projekter du drømmer om at komme i gang med, kan det blive dyrt i både håndværkere og materialer – hvis du altså er en gør-det-selv type. Overvej om behovet er der, og lån penge uden om banken.

Skab en overskuelig proces

Det kan være, du kun har én enkelt eller få ting, du gerne vil have lavet på huset. Det kan også være, du har samlet en lang liste af projekter, du ikke har fået sat i gang endnu. Uanset tilfældet er det en god start at få et overblik og på den måde skabe en overskuelig proces.

Det er meget forskelligt, hvad man synes, er det vigtigste, og måske ved du slet ikke, hvor du skal starte. Derfor bør du beslutte, hvad der for dig er A, B, C, D og så videre. Det er der flere måder at gøre på:

  • Brug noget tid på at lægge mærke til, hvad der belemrer dig mest i din hverdag. Er du bare så træt af at kigge på den gamle savsmuldstapet? Er det frygtelig koldt i soveværelset hele tiden, fordi vinduerne er utætte? Eller bliver du irriteret, hver gang du kommer hjem og ser det slidte tag? Afgør, hvad der er vigtigst for dig at starte med.
  • Overvej hvad der er den mest praktiske rækkefølge. Måske kan du lige så godt male væggene, inden du flår gulvtæppet af, så du ikke skader trægulvet under. Og måske er det klogeste at skifte vinduerne, inden du pudser muren og maler huset udvendigt. Er det din tilgang, kan du eventuelt rådføre dig med en håndværker, der kan sige noget om, hvad de vurderer som det smarteste at gøre.